Arkiv: marts 2016

Jeg er fan af barselslivet

14/03/2016

Jeg nyder virkelig min tilværelse som hjemmegående hausfrau. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige. I LOVE IT. Var vores familie ikke afhængig af min indtægt, så ville jeg holde op med at arbejde lige på stedet. I hvert fald i nogle år. Og jeg ville elske at lave madplaner, agere lektiehjælper og folde mit vasketøj efter Marie Kondo’s foreskrifter.

DSC_0203

Nogle vil måske synes at det lyder kedeligt, men livet som fire-børns-mor er faktisk behæftet med ret meget drama. Så sent som i onsdags blev Wille ringet hjem fra SFO’en med løse tænder og en stor flænge i tandkødet. Andre dage byder på lange samtaler med Alba om hvordan man håndterer intriger og pigefnidder. Der er morgener hvor vi diskuterer med Wilfred om hvorvidt han må have rigtigt værktøj med i børnehave og morgener hvor bare det at komme ud af døren kan synes som en umulig opgave. Der er forældremøder, møder i kontaktudvalget, skole-hjem-samtaler, fritidsaktiviteter, legeaftaler, børnefødselsdage osv.

Jeg ville ikke kede mig.

Nordpå

10/03/2016

Jeg er i fuld sving med en trøje til Wilfred. De store børn er blevet forsømt på strikkefronten den sidste tid, da jeg har været optaget af at strikke småt til lillesøster. Heldigvis falder Wilfred’s ønske om en blå trøje sammen med mit ønske om at strikke på større pinde. Win win. Forstykket er færdig og jeg er så små i gang med bagstykket. Wilfred mener dog ikke der er behov for både for- og bagstykke, tværtimod er han helt overbevist om at han vil blive drillet i børnehaven, hvis han tropper op med strik på ryggen. Jeg tror nu jeg vil forsøge at modbevise ham,

DSC_0207

Hverdagsudfordringer i en mangebørnfamilie

06/03/2016
DSC_1106

Bornholm, juli 2015

En af de ting vi kæmper allermest med herhjemme er at etablere nogle simple og effektive rutiner, der får hverdagen til at glide nemmere for både børn og voksne. Vi har de bedste intentioner for vi ved af erfaring, at det skaber en fantastisk ro i vores familie når vores hverdag er planlagt rimelig stringent fremfor når den er overladt til tilfældighederne. Af uransagelige årsager (nok nærmest forældrenes inkonsekvens), holder vi bare aldrig ved. Vi holder et par uger og glider så, til stor frustration for de inkonsekvente forældre, tilbage i vores gamle vaner.

I morgen starter Niclas på arbejde igen efter en uges vinterferie og to ugers barsel, derfor er denne dag oplagt til at give vores rutiner et eftersyn og stramme op hvor der trænger. Og der trænger. Der er mange ting der bidrager til vores i øjeblikket ret kaotiske hverdag, men disse skiller sig ud:

  • Spilletid, hvor meget og hvornår?
  • Oprydning, at rydde op efter sig selv
  • At kede sig, eller at underholde sig selv

Spilletid. Vores drenge på hhv. 4 år og 7 år fik hver en tablet i julegave. Der lå store overvejelser bag, for særligt jeg var faktisk ret godt tilfreds med at være en tabletløs familie. Men nu har vi dem, og de har vakt stor glæde. Og store frustrationer. Wilfred er ikke særligt optaget af den, og der kan gå dage hvor han slet ikke skænker den en tanke, men Wille elsker at spille på sin. Hvis han vinder vel at mærke, for klarer han det dårligt i et spil bryder hans verden sammen. Og går det godt er den ikke til at vriste fra ham igen. En oplagt måde at imødekomme dette er selvfølgelig at have regler for hvor meget og på hvilke tidspunker af dagen han må spille. I marts måned forsøger vi sådan her: 45 minutters spilletid i hverdagene. 90 minutter i weekenden. Ingen spilletid på hverdagsmorgener. Pligter og lektier skal være færdiggjort før der må spilles.

Oprydning. Vi ønsker os børn der er bedre til at rydde op efter sig selv. Af sig selv. Altså sådan helt uden at skulle opfordres til det. Det er tilsyneladende en simpel opgave, da vores børn nemt kan identificere deres ejendele og ligge dem tilbage på deres respektive pladser. Alligevel flyder her ofte med sko og legetøj og madkasser og vasketøj m.v. Det er min egen skyld, for jeg kommer dem som regel i forkøbet. Men i marts måned vil jeg lade dem komme først, og så sætter vi ind med “aftenoprydning” – 5-10 minutters oprydning efter aftensmaden.

At kede sig. Det er svært for vores børn at være i de stille øjeblikke. De er vandt til et tæt pakket program med skole, SFO, fritidsaktiviteter, legeaftaler m.v. så når der indimellem ikke er noget på programmet bliver de rastløse. Vi vil hjælpe børnene med at se mulighederne i den uplanlagte tid. Det er her de kan lade kreativiteten få frit løb, lege med deres legetøj, øve klaver, læse bøger, høre musik osv. Dette betyder også at vi må værne om den uplanlagte tid. Derfor opsøger vi sjældent aftaler i weekenden. Bliver vi inviteret ud, takker vi ja og glæder os, men vi planlægger det ikke selv.

Lillesøster Elva

02/03/2016

DSC_0166

Lillesøster Elva kom til verden den 19. februar 2016 kl. 17.12 efter en nem, hurtig og ukompliceret fødsel. Hun vejede 3790 gram og målte 53 centimeter, og er i al beskedenhed helt perfekt. Det røde hår lader vente på sig, lige nu er det mørkebrunt ligesom Alba’s var det da hun blev født, og så har hun store brune øjne. Faktisk ligner hun sin storesøster til forveksling, hvilket varmer mit moderhjerte. Alba spurgte mig nemlig mange gange under min graviditet om jeg troede at lillesøster kom til at ligne hende. Det er selvsagt ret svært at svare på, men jeg er muligvis kommet til at sig “ja” i mit ønske om at anerkende hendes behov for at have en søskende at spejle sig i. Så jeg er selvfølgelig helt tilfreds med, at jeg indtil videre lader til at få ret i mine ubelagte forudsigelser.

Elva’s storesøskende har taget imod hende med åbne arme og våde kys. Hun bliver ganske enkelt kysset og krammet og nusset og aet hele dagen lang, for vi kan ikke stå for hende. Wilfred er praktikeren, det er ham der gør puslepladsen klar når hun skal skiftes, kører barnevognen når vi går tur og henter hendes sut når hun græder. Wille, vores omsorgsfulde og kærlige dreng. Han kysser og nusser hende som ingen anden, bliver ked af det når hun græder og stiller nysgerrige spørgsmål så som “hvordan ammer hun” og “hvornår kan hun se farver”. Alba er bare så hjælpsom og stolt af sin søster. Hun sidder med hende i sofaen i lang tid ad gangen, uden at lave andet end at betragte hendes ansigtsudtryk, lytte til hendes små grynt og dufte til hendes hår. Præcis lige som jeg gør det, det meste af dagen. Så meget faktisk at min venstre halsmuskel føles afkortet og stram da mit hoved hele tiden et tiltet på skrå imens jeg udbryder “nårh” eller den udvidede variant “nårh hvor er hun sød”. For det er hun virkelig,

Elva1

Idag havde vi besøg af sundhedsplejersken. Elva er vokset og vejer nu 3900 gram og måler knap 55 cm. Det er helt efter bogen, og naturligvis dejligt at hun trives og spiser godt. Men det er vemodigt at det går så stærkt. Jeg ville ønske at jeg kunne fryse tiden og nyde øjeblikket lidt længere, for jeg kan ikke rigtig følge med i det tempo som naturen dikterer. Faktisk ville det passe mit temperament ganske godt hvis man kunne kunne forære en måned af graviditeten til “nyfødt” perioden. Jeg kunne i hvert fald sagtens undvære den niende graviditetsmåned til fordel for en måned mere med mit lille nyfødte mirakel.