Lillesøster Elva

02/03/2016

DSC_0166

Lillesøster Elva kom til verden den 19. februar 2016 kl. 17.12 efter en nem, hurtig og ukompliceret fødsel. Hun vejede 3790 gram og målte 53 centimeter, og er i al beskedenhed helt perfekt. Det røde hår lader vente på sig, lige nu er det mørkebrunt ligesom Alba’s var det da hun blev født, og så har hun store brune øjne. Faktisk ligner hun sin storesøster til forveksling, hvilket varmer mit moderhjerte. Alba spurgte mig nemlig mange gange under min graviditet om jeg troede at lillesøster kom til at ligne hende. Det er selvsagt ret svært at svare på, men jeg er muligvis kommet til at sig “ja” i mit ønske om at anerkende hendes behov for at have en søskende at spejle sig i. Så jeg er selvfølgelig helt tilfreds med, at jeg indtil videre lader til at få ret i mine ubelagte forudsigelser.

Elva’s storesøskende har taget imod hende med åbne arme og våde kys. Hun bliver ganske enkelt kysset og krammet og nusset og aet hele dagen lang, for vi kan ikke stå for hende. Wilfred er praktikeren, det er ham der gør puslepladsen klar når hun skal skiftes, kører barnevognen når vi går tur og henter hendes sut når hun græder. Wille, vores omsorgsfulde og kærlige dreng. Han kysser og nusser hende som ingen anden, bliver ked af det når hun græder og stiller nysgerrige spørgsmål så som “hvordan ammer hun” og “hvornår kan hun se farver”. Alba er bare så hjælpsom og stolt af sin søster. Hun sidder med hende i sofaen i lang tid ad gangen, uden at lave andet end at betragte hendes ansigtsudtryk, lytte til hendes små grynt og dufte til hendes hår. Præcis lige som jeg gør det, det meste af dagen. Så meget faktisk at min venstre halsmuskel føles afkortet og stram da mit hoved hele tiden et tiltet på skrå imens jeg udbryder “nårh” eller den udvidede variant “nårh hvor er hun sød”. For det er hun virkelig,

Elva1

Idag havde vi besøg af sundhedsplejersken. Elva er vokset og vejer nu 3900 gram og måler knap 55 cm. Det er helt efter bogen, og naturligvis dejligt at hun trives og spiser godt. Men det er vemodigt at det går så stærkt. Jeg ville ønske at jeg kunne fryse tiden og nyde øjeblikket lidt længere, for jeg kan ikke rigtig følge med i det tempo som naturen dikterer. Faktisk ville det passe mit temperament ganske godt hvis man kunne kunne forære en måned af graviditeten til “nyfødt” perioden. Jeg kunne i hvert fald sagtens undvære den niende graviditetsmåned til fordel for en måned mere med mit lille nyfødte mirakel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *