Arkiv: maj 2017

Lad bagatellerne fare

25/05/2017

Da jeg skulle hente Alba fra rulleskøjtning i går blev jeg irettesat af en af de andre forældre – nærmest uberettiget endda. Der må ikke opholde sig andre end skøjteløberne i hallen når der trænes, men i tidsrummet fra den ene træning slutter til den næste træning går i gang sker det ofte at forældre vover sig ned i hallen, for at hjælpe deres børn af og på med skøjterne. Det samme gjorde jeg i selskab af Elva og Wilfred i går. Musikken spillede, Elva dansede, tiden gik og pludselig var vi 5 minutter inde i næste træning. Det gik ikke ubemærket hen. En mor kom strygende ned i hallen, og fik ret kontant mindet mig om at der altså var adgang forbudt for det skøjteløse folk. Jeg er sjældent klar med en kvik bemærkning, så jeg nikkede bare underdanigt og skyndte mig op. Indeni var rasende.

unnamed (1)

Hvem er hun, at fortælle mig hvad jeg må og ikke må? Hvorfor føler hun sig berettiget til at irettesætte en anden forældre, for noget der i al beskedenhed må betragtes som en bagatel? Hvad er hendes hjemmel? Min irritation var knyttet til hende – lige indtil det gik op for mig at den i virkeligheden var knyttet til mig selv. For i virkeligheden blev jeg irriteret over at blive “taget i” at handle i modstrid med foreskrifterne. I virkeligheden blev jeg irriteret over min ringe evne til at stå op for mig selv. I virkeligheden blev jeg irriteret over at jeg lod mig gå på af noget der i det store hele er ret ubetydeligt. I virkeligheden blev jeg irriteret over at hun stod knivskarpt i stramme jeans og fuld make-up, hvorimod jeg stod svedig i gammelt løbetøj. Det handlede om mig – ikke om hende.

Hvad der blot skulle have tjent som en påmindelse om takt og tone i rulleskøjteklubben, blev i stedet en lektie i mig selv.
For det er jeg taknemmelig.