Kategori: Strik

Nordpå

10/03/2016

Jeg er i fuld sving med en trøje til Wilfred. De store børn er blevet forsømt på strikkefronten den sidste tid, da jeg har været optaget af at strikke småt til lillesøster. Heldigvis falder Wilfred’s ønske om en blå trøje sammen med mit ønske om at strikke på større pinde. Win win. Forstykket er færdig og jeg er så små i gang med bagstykket. Wilfred mener dog ikke der er behov for både for- og bagstykke, tværtimod er han helt overbevist om at han vil blive drillet i børnehaven, hvis han tropper op med strik på ryggen. Jeg tror nu jeg vil forsøge at modbevise ham,

DSC_0207

Omslagsshorts

04/02/2016

Babyshorts klæder altså en lille blenumse ret godt, hvis du spørger mig. De her omslagsshorts er lynhurtigt strikket efter opskrift fra Paelas. De er strikket i en kombination af alpakka og højlandsuld som giver lige præcis den blødhed og struktur som jeg elsker ved hjemmestrik,

DSC_0081

Nye forsyninger

01/02/2016

Nye forsyninger er ankommet til matriklen. De er øremærket til tre forskellige projekter som jeg glæder mig meget til at komme i gang med, det perlegrå garn i baggrunden skal forvandles til den fineste Vinterdragt og de brune garner i forgrunden skal forenes i et par skønne Omslagsbukser. Det turkise skal blive til en trøje til Wilfred.

DSC_0193

Vores norske naboer forstår altså at designe det sødeste hjemmestrik til baby og barn. Her er nogle af mine yndlingshjemmesider:

Babystrik

28/01/2016

Strikkepindende gløder herhjemme i øjeblikket. Jeg har strikket sporadisk i mange år, men er aldrig blevet rigtig rutineret, og har altid haft svært ved at beregne løbelængde og strikkefasthed, hvilket har resulteret i et utal af trøjer i forkerte størrelser og mærkelige faconer. Dertil kommer at mine børns interesse for mors hjemmestrik daler stødt i takt med at de bliver ældre. Og når man har brugt måneder på et stykke strik, så vil man altså hellere se det i brug end i klædeskabet.

Men babystrik, det er noget helt andet. For babyer vokser i en sådan fart, at skulle man have fejlberegnet strikkefastheden en smule, så gør det ikke helt så meget. Hvis det endelige resultat altså bliver for stort. Så det er ligesom mere uforpligtende, og det er også ret fornøjeligt at starte og slutte et stykke strikketøj på et par dage.

thumb_DSC_0194_1024

Jeg strikker allerhelst i ubehandlet uld, da det har så mange gode egenskaber, men det kan være en risikabel affære, særligt når man strikker til børn. For jeg har efterhånden erfaret at hvad på den ene føles blødt som smør, kradser uuholdeligt på den anden. Også her er babystrik lidt mere uforpligtende, for de små størrelser har ikke så meget at skulle have sagt i den sammenhæng. Mor bestemmer. Jeg pakker naturligvis ikke min bløde baby ind i LettLopi, men blødere uldkvaliteter får fuld skrue. Her kan jeg varmt anbefale højlandsulden fra Garnudsalg. Efter vask er den både blød og let, og så er priserne yderst rimelige.